Annonce

Annonce

Dronebillede af græssende kvæg

En landbrugsproduktion, der afspejler de klimavenlige EAT Lancet-kostråd, vil betyde en mindre animalsk produktion, hvilket reducerer udledningen fra landbruget i 54 højindkomstlande med 61,5 pct. Foto: Colourbox

Rige lande kan fjerne over 60 pct. af landbrugets udledninger, hvis de skærer ned på kødet

54 af verdens højindkomstlande kan skære knap to tredjedele af deres landbrugs klimagasser væk og frigøre et areal større end EU, hvis befolkningerne følger en kost med mere grønt og mindre kød.

Fødevaresystemet står for op mod en tredjedel af menneskets udledninger af drivhusgasser, primært pga. udledningen fra den animalske produktion. Ikke nok med at den gennemsnitligt udleder op mod 50 gange mere end en plantebaseret produktion, så fylder den også godt 80 pct. af landbrugsarealet.

Der er derfor store gevinster at hente for klimaet og naturen ved at sænke kødforbruget, og et nyt studie sætter nu tal på, hvad der konkret er at hente i reduktioner og frigjorte arealer, hvis indbyggerne i 54 af verdens højindkomstlande fulgte EAT Lancet-kostrådene om at spise mere grønt og mindre kød.

Ifølge studiet, der er publiceret i tidsskriftet Nature Food, vil den klimavenlige kost frigøre et areal, der lidt større end hele EU. Det giver mere plads til naturen, der samtidig vil kunne opsuge så meget CO2 fra atmosfæren, at det potentielt kan få landene i mål med den del af Paris-aftalen, der handler om, hvor meget CO2, højindkomstlandene er nødt til at fjerne for at holde den globale opvarmning på maksimalt 1,5 grader.

EAT Lancet-kostrådene

  • EAT Lancet-kommissionen består af 20 forskere fra hele verden inden for ernæring, sundhed, landbrug, fødevarepolitik og bæredygtighed.

  • Kommissionen udgav i 2019 de planetære kostråd. Kostrådene anbefaler en tallerken, hvor halvdelen udgøres af frugt, grøntsager og nødder. Den anden halvdel består primært af fuldkorn, planteproteiner, umættet fedt fra planteolie og beskedne mængder kød og mejeriprodukter, en smule tilsat sukker og stivelsesholdige grønsager.

Forskerne har beregnet, at det frigjorte areal i 2100 vil have suget i omegnen af 100 gigaton CO2 ud af atmosfæren svarende til ca. 14 års udledninger fra landbruget.

Kostændringen vil godt nok betyde en stigning i produktionen af planteproteiner, men eftersom den plantebaserede produktion er mere klimavenlig og arealmæssigt fylder langt mindre, er der tale om en betydelig nettogevinst for klimaet: Den nedskalerede animalske produktion vil reducere udledningen fra landbruget i de 54 lande med 61,5 pct.

"Det er måske en af de største muligheder for miljøets sundhed overhovedet. En hurtig kostændring kan virkelig hjælpe samfundet med at holde sig inden for de miljømæssige grænser," siger hovedforfatter Zhongxiao Sun fra China Agricultural University i en pressemeddelelse.

Medforfatter på studiet Paul Behrens fra Leiden University peger på, at det ikke kun er en "fantastisk mulighed" for at modkæmpe klimaforandringerne:

"Det vil også få massive fordele med hensyn til vandkvaliteten, biodiversiteten, luftforurening og adgangen til naturen, for bare at nævne et par eksempler. Der er hundredvis af studier, som viser, hvor vigtigt det er for vores sundhed at være i naturen, og disse ændringer vil åbne for store arealer med rewilding tæt på, hvor folk bor," siger Paul Behrens.

Indret landbrugsstøtten efter bæredygtighed

Han mener, at måden, som landbrugsstøtten er indrettet på, har stor betydning, hvis det skal blive mere miljø- og klimavenligt.

"Det er vigtigt, at vi målretter landbrugsstøtten til landmænd, der værner om biodiversiteten og lagrer kulstof. Vi er nødt til at passe på landbrugsmiljøet for at sikre dette, så overgangen bliver retfærdig," siger Paul Behrens og pointerer, at selv hvis bare halvdelen af borgerne i de rigere regioner halverer deres indtag af animalske produkter, vil det være til stor gavn for miljøet og folkesundheden.

For forbrugere, der har rigeligt med valgmuligheder, når det kommer til mad, spiller deres valg en væsentlig rolle i at bidrage til vores klimamål.

— Matthew Hayek, adjunkt på Institut for Miljøstudier ved New York University - Arts and Science

Matthew Hayek, der er adjunkt på institut for miljøstudier ved New York University - Arts and Science, men ikke bidrog til studiet, mener også, at man fra politisk side kan gøre noget for at få folk til at spise mere bæredygtigt. Eftersom befolkninger i industrialiserede lande spiser langt mere kød og flere mejeriprodukter end gennemsnittet af verdensbefolkningen, er det ifølge ham vigtigt at få reduceret udledningerne fra disse landes fødevareforbrug.

Således står animalske produkter for 70 pct. af fødevaresystemets klimagasser i højindkomstlande, mens de kun udgør 22 pct. i udledningerne fra fødevarer i lav- og mellemindkomstlande.

"For forbrugere, der har rigeligt med valgmuligheder, når det kommer til mad, spiller deres valg en væsentlig rolle i at bidrage til vores klimamål. Vores politikker bør afspejle dette ved at gøre sunde og bæredygtige fødevarevalg mere udbredte, nemmere og billigere," siger Matthew Hayek til CarbonBrief.

Flere artikler fra samme sektion

EU-Kommissionen vil lempe flere naturkrav til landbruget: Krav om småbiotoper forsvinder

Kravet om at dedikere fire pct. af landbrugsarealet til natur skal skrottes, foreslår EU-Kommissionen, der netop har fremlagt en række regellempelser for at imødekomme landbrugets protester.

18-03-2024 4 minutter Biodiversitet,   EU,   Politik

Danmark har opbrugt et års ressourcer 12 dage hurtigere end sidste år

Danmark rykker to pladser op på den globale liste over storforbrugere, så vi nu har det 13. højeste forbrug i verden målt per indbygger.

14-03-2024 5 minutter Forbrug,   Bæredygtighed

Forskere mistænker, at visse pesticider kan forårsage Parkinsons sygdom, og skaden begynder muligvis i maven

Mere og mere forskning viser, at bl.a. glyphosat kan give såkaldt oxidativt stress, som er koblet sammen med udviklingen af Parkinsons sygdom. Dansk toksikolog finder dog ikke evidensen robust nok. Parkinson er den hastigst voksende neurologiske sygdom i verden.

14-03-2024 12 minutter Pesticider,   Forskning